Den amerikanske M4 Sherman er en af de mest berømte kampvogne fra 2. verdenskrig, sammen med den tyske Tiger kampvogn og den russiske T-34 kampvogn.

Den danske hær modtog i 1952 8 stk. M4 Sherman kampvogne som våbenhjælp fra USA.
Meningen med dette beskedne bidrag var at give hæren mulighed for at indhente erfaringer med anvendelse af kampvogne, inden de første moderne kampvogne, den britiske Centurion kampvogn, blev modtaget i 1953.
Disse blev brugt ved Pansertropperns Befalingsmandsskoler i Oksbøl, og gjorde tjeneste fra 1952-1954.
I 1952 fik man ligeledes leveret 2 stk M32 Sherman bjærgningsvogne

M4 Sherman blev bygget i mere end 50.000 eksemplarer fra 1942 til 1945.
Den Sherman kampvogn, der er udstillet på museet er den variant, der hedder M4A3E4. Betegnelsen ”A3” indikerer, at der er tale om fjerde hovedvariant (der er således også undervarianter med betegnelsen M4, M4A1, M4A2, M4A4 og M4A6). ”E4” indikerer, at denne udgave er opgraderet med en 76,2 mm kanon af typen M1A1.

Museets M4A3E4 er endvidere speciel på den måde, at den oprindeligt er bygget som en slags artilleri pjece med en 105 mm haubits i stedet for den 76,2 mm kanon, den har nu.
På et ukendt tidspunkt er kampvognens tårn blevet skiftet ud med et tårn fra en anden M4 kampvogn, og formentlig i den forbindelse er kanonen, der oprindeligt var en M3 75 mm kanon blevet skiftet ud med den nuværende 76,2 mm M1A1 kanon.

Denne kanon havde bedre panserbrydende egenskaber end 75 mm kanonen og var derfor mere egnet til at bekæmpe fjendtlige kampvogne med.
Sherman kampvognen er formentlig den kampvognstype, der har været i tjeneste i den længste uafbrudte periode, i det M4 Sherman gik i tjeneste i den engelske hær i efteråret 1942 og blev taget ud af tjeneste fra den Chilenske hær midt i 90’erne.


Data

 
   

Oprindelsesland

USA

Type

Kampvogn

Hastighed

45 km/t

Rækkevidde

160km

Vægt

37 tons

Bredde

2,60 meter

Højde

3,30 meter

Længde

6,20/xx (uden/med kanon)

Frihøjde

0,53 meter

Besætning

5

Bevæbning

76mm kanon, 12,7mm Kuppelgevær, 7,62mm tårn/bovgevær

Motor

450 Hk Benzin, Ford V8-cylinder, type GAA-III, 18.029 cm3

Transmission

-

Elektrisk system

24 v

Batterier

-

Indførelses år

1952

Udfaset år

1958


JSN Epic template designed by JoomlaShine.com